Planlagt afbrydelse af adgang til PubHub

Post by Jeppe Nyrup
november 15, 2023

Natten mellem mandag og tirsdag i næste uge vil vi foretage en planlagt opdatering af den server, som håndterer hjertet i distributionsplaformen af digitale bøger – PubHub.
Det betyder, at der i perioden fra mandag d. 20/11 kl. 23 til kl. ca. 03.00 d. 21/11, ikke vil være adgang til PubHub. Det gælder både login og via API.
I den periode vil det ikke være muligt eksempelvis at uploade nye bøger, trække statistik, læse i bøger hostet på vores servere eller foretage andre ændringer, der kræver adgang til data i PubHub.
Vi beder jer derfor planlægge rundt om dette vindue samt informere brugere, der måtte være berørt af dette. Vi har forsøgt at planlægge det på et tidspunkt, hvor færrest muligt skulle opleve forhindringer.

Lidt om baggrunden for denne opdatering
Da vi overtog Publizon og dermed driften af PubHub for et års tid siden, var det med en ambition om at øge forretningsmulighederne for danske forlag og udbydere af e-bøger og lydbøger. I arbejdet med infrastrukturen har vi konstateret, at de servere, der driver PubHub, simpelthen ikke har haft tilstrækkelige kræfter til at kunne følge med udviklingen. Derfor er det nødvendigt at opdatere både software og hardware på de servere, der er helt centrale for distributionen, så vi fremadrettet kan sikre en stabil service og samtidig håndtere en fremtidig vækst af markedet. Derfor foretager vi nu denne opdatering af infrastrukturen.

Vi beklager selvsagt de gener, dette måtte medføre, men glæder os over, at opdateringerne vil give et mere stabilt system fremover.

Tags:
Post by Jeppe Nyrup
november 15, 2023

Kommentarer